Skip to main content ITU
Logo
  • Uddannelser
    • Bachelor
    • BSc i Global Business Informatics
    • BSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • BSc i Softwareudvikling
    • BSc i Data Science
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på bachelorniveau
    • ITU Summer University på bachelorniveau
    • Kandidat
    • MSc i Digital Innovation & Management
    • MSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • MSc i Softwaredesign
    • MSc i Data Science
    • MSc i Datalogi
    • MSc i Spil
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på kandidatniveau
    • ITU Summer University på kandidatniveau
    • Studieliv
    • Spørg en studerende
    • Kvinder i tech
    • Studenterorganisationer
    • Studiestart
    • Labs for studerende
    • Specialpædagogisk støtte (SPS)
    • Studie- og Karrierevejledning
    • Besøg ITU
    • Åbent hus
    • Studerende for en dag
    • Studiepraktik i uge 43
    • Coding Café for unge kvinder
    • IT-Camp for unge kvinder
    • For gymnasielærere
    • Besøg ITU med klassen
    • Digital Dannelse
    • Coding Class
  • Efteruddannelser
    • Efteruddannelser
    • Se alle efteruddannelser
    • Besøg og arrangementer
    • Master i it
    • Om Master i it-ledelse
    • Sådan søger du ind
    • Nyhedsbrev
    • Kontakt
    • Enkeltfag
    • Se udbud af enkeltfag
    • Enkeltfag på masterniveau
    • Sådan søger du ind
    • Nyhedsbrev
    • Kontakt
    • Korte kurser | ITU Professional Courses
    • Se alle korte kurser
    • Nyhedsbrev
    • Kontakt
  • Forskning
    • Forskningsektioner
    • Data Science
    • Data, Systems and Robotics
    • Digital Business Innovation
    • Digitalization Democracy and Governance
    • Human-Computer Interaction and Design
    • Play Culture and AI
    • Software Engineering
    • Technologies in Practice
    • Theoretical Computer Science
    • Forskningscentre
    • Center for Digital Play
    • Center for Climate IT
    • Center for Computing Education Research
    • Center for Digital Velfærd
    • Forskningscenter for offentlig IT
    • Danish Institute for IT Program Management
    • Centre for Information Security and Trust
    • ITU Research Portal
    • Find forsker
    • Find forskning
    • Forskningsenheder
    • Forskningscentre
    • Forskningsektioner
    • Forskningsgrupper
    • Labs
    • Forskningsetik og -integritet
    • God forskningspraksis
    • Tekniske rapporter
    • Tekniske rapporter
    • Ph.d.-skole
    • Om Ph.d.-skolen
    • Ph.d.-kurser
    • Ph.d.-forsvar
    • Ph.d.-stillinger
    • Ph.d.-håndbog
    • Ph.d.-support
  • Erhvervssamarbejde
    • Samarbejde med Studerende
    • Projektsamarbejde
    • Projektmarked
    • Studiejob
    • Projektopslag
    • Job- og projektbank
    • Employer Branding
    • IT Match Making
    • Sådan ansætter du en ITU'er
    • Lav opslag i Jobbanken
    • Innovation og samarbejde
    • Læs mere om innovation og samarbejde
    • ErhvervsPhD
    • Ansæt en Erhvervs-p.hd
    • Maritime Hub
    • Innovation og iværksætteri
    • ITU Business Development
    • ITU NextGen
  • Om ITU
    • Om ITU
    • Presse
    • Stillinger
    • Kontakt
  • ENG
Derfor fejlede tre store offentlige it-projekter
ITU  /  Presse  /  Nyheder fra ITU  /  Derfor fejlede tre store offentlige it-projekter

Derfor fejlede tre store offentlige it-projekter

Der er meget at lære af it-projekter som EFI (SKAT’s inddrivelsessystem), PolSag (Politiets sagssystem) og Rejsekortet. Søren Lauesen er professor på IT-Universitetet, og han har i 20 år undersøgt offentlige it-projekter. Her får du hans bedste råd til at undgå flere it-skandaler.

ForskningSøren Lauesenoffentlig it

Skrevet 5. juli 2016 11:36 af Ninna Gandrup

Søren Lauesen

Søren Lauesen har arbejdet 20 år i it-industrien som programmør, opfinder, kvalitetssikringschef og meget mere. Han har været professor i over 30 år og har været med til at grundlægge adskillige uddannelser blandt andet IT-universitetet.

Han er ofte konsulent i store og små projekter og har de seneste år hjulpet Rigsrevisionen med at undersøge, hvorfor nogle store it-projekter fejlede helt eller delvis fx den Elektroniske Tinglysning, Rejsekortet, Politiets Sagsstyringssystem og Skats inddrivelsessystem (EFI). Erfaringer fra disse projekter bringer han ind i undervisningen.

Læs mere om Søren Lauesen her.

- Det er svært at se på it-projekterne og sige, at der er en eller to faktorer, som gør, at projekterne går galt. Der er oftest flere konkurrerende dødsårsøger, siger Søren Lauesen, som er professor på IT-Universitetet og underviser på kurset Anskaffelse og Kravspecifikation.

- Et gennemgående problem for alle projekterne er, at man ikke kan finde ud af at skrive kravspecifikationen, så brugernes og forretningens behov dækkes. Det har været gældende både i EFI-sagen, PolSag og Rejsekortet. Men der er også mange andre årsager til, at it-projekterne sejler, siger Søren Lauesen.

Derfor gik EFI galt
Den største udfordring for EFI-projektet var, at man havde undervurderet, hvor mange gældstyper, der fandtes. Derudover introducerede it-systemet en række nye arbejdsgange hos kommuner og andre myndigheder, som brugerne slet ikke var klædt på til. Endelig forsøgte it-systemet at erstatte en ekspertise i form af pantefogeden, som ikke kunne erstattes.

- Projektet var dødsdømt fra start, fordi man ikke havde styr på kravspecifikationen og fejlvurderede kompleksiteten. Man var simpelthen ikke klar over, hvad systemet skulle gøre. Det viste sig, at man skulle programmere 400 gældstyper, der hver havde 600 regler, og så skulle man teste, om systemet håndterede sagerne korrekt. Det var umuligt, og derfor nåede man ikke at teste færdig, før man under politisk pres satte systemet i drift, fortæller Søren Lauesen.

Projektet var dødsdømt fra start, fordi man ikke havde styr på kravspecifikationen og fejlvurderede kompleksiteten. Man var simpelthen ikke klar over, hvad systemet skulle gøre.

Søren Lauesen, professor og underviser på kurset, Anskaffelse og kravspecifikation

EFI-systemet var også baseret på en række nye arbejdsgange. Fx skulle kommunerne nu indberette deres gældskrav og indsende dokumentation direkte i systemet. Det resulterede i, at mange gældsposter blev registreret i systemet uden dokumentation, fordi EFI ikke testede, om den nødvendige dokumentation blev sendt med. Hvis ikke dokumentationen var med, kunne gælden slet ikke inddrives. Tidligere opkrævede kommunerne deres egen gæld med deres egen pantefoged og havde styr på den opgave helt nede i de praktiske detaljer.

- Tidligere kunne pantefogeden fx gå ned på stamcafeen og foran venner bede skyldneren betale sit udestående. Det var effektivt, men det kan et it-system ikke. Pantefogeden kunne også banke på hos den gældsramte familie med en pludselig forhøjet el-regning og snakke med dem om el-forbrug. Det kan et it-system ikke. Socialforvaltningen kunne tage hensyn til alkoholikeren, der netop var kommet på benene og skåne ham for at blive stævnet for manglende børnepenge. Det kan et it-system heller ikke. Dermed havde man lavet et system, der ikke kunne inddrive gæld, mens man havde fyret de pantefogeder, som faktisk havde gjort et fint arbejde, fortæller Søren Lauesen.

Det kan vi lære af EFI:

  • Skriv en problemorienteret kravspecifikation, så behovene dækkes. Skitsér en løsning, men lad den være til inspiration og ikke et krav. En problemorienteret kravspecifikation beskriver hvilke kommende arbejdsopgaver systemet skal støtte, og hvilke problemer man har i dag. Den beskriver også de forretningsmæssige mål, og hvilke krav der sikrer, at de nås.
  • Høst ikke gevinsten (fyring af pantefogederne), før den er nået. Dette kunne være undgået ved korrekt risikostyring.
  • Lav et tidligt bevis på, at det er muligt. Man kunne fx have startet med et par gældstyper, fx dem hvor det økonomiske potentiale var størst.
Derfor gik PolSag galt

Projektet med Politiets nye sagsbehandlingssystem havde også en række sygdomme, som tilsammen gjorde, at systemet fik dødsstødet, før det overhovedet blev taget i brug.

- Politiet havde oprindelig lavet nogle forretningsmæssige mål og en cost-benefit-analyse. Anbefalingen var, at man købte et ESDH-system og lavede enkelte tilpasninger i det, så det kunne støtte Politiets arbejde. Men den løsning ville kræve, at man tilpassede arbejdsopgaverne til systemet. Fx kunne man ikke forvente, at de nye skærmbilleder ville være magen til de gamle, man havde. Men Politiet glemte de forretningsmæssige mål undervejs og omformulerede målet til, at man skulle have et system magen til det gamle - blot ”mere moderne”, fortæller Søren Lauesen.

Politiet havde ikke gjort sig klart, hvad systemet skulle kunne, hvilket kom frem under møder med leverandøren.

- 40 politimænd mødte op og fortalte enstemmigt, at de ikke kunne fortælle om deres arbejdsopgaver, fordi de var fortrolige. Leverandøren kunne derfor ikke se, hvordan politiet skulle bruge ESDH-systemet, og hvilke tilpasninger der var nødvendige. Senere viste det sig, at fortroligheden blot var en undskyldning. Den egentlige årsag var, at de ikke selv havde kortlagt deres opgaver. Her tre år efter har de dog fået kortlagt arbejdsopgaverne ved hjælp af problemorienterede krav, siger Søren Lauesen.

40 politimænd mødte op og fortalte enstemmigt, at de ikke kunne fortælle om deres arbejdsopgaver, fordi de var fortrolige. Leverandøren kunne derfor ikke se, hvordan politiet skulle bruge ESDH-systemet, og hvilke tilpasninger der var nødvendige. Senere viste det sig, at fortroligheden blot var en undskyldning.

Søren Lauesen, professor og underviser på kurset, Anskaffelse og kravspecifikation

Stik imod anbefalingen blev resultatet, at man udbyggede ESDH systemet med cirka 100 skærmbilleder, der lignede dem, politiet havde i forvejen, hvilket komplicerede leverandørens opgave, fordi de ikke passede ind i systemet. Det betød 97.000 linjer mere kode i projektet.

- Da det, der svarer til Digitaliseringsstyrelsen, kiggede på projektet, kunne ingen pege på de økonomiske gevinster, men man kunne derimod konstatere, at driftsudgifterne blev femdoblet, og det blev besluttet at lukke projektet, fortæller Søren Lauesen. På det tidspunkt havde projektet kostet Politiet henved en milliard kroner.

Det kan vi lære af PolSag:

  • Undersøg behovene og beskriv dem som problemorienterede krav.
  • Husk de forretningsmæssige mål gennem hele projektet. Ved hvert styregruppemøde skal man vurdere, om målene stadig stemmer overens omkostningerne.
Derfor fik Rejsekortet en svær start

Der har også været en række udfordringer i projektet med Rejsekortet, som andre kan lære af. En udfordring var, at leverandøren troede, at han blot skulle levere en standardløsning, som han havde gjort mange andre steder i verden.

- Leverandøren troede, at han blot skulle stille de nødvendige webservices til rådighed og lade lokale SW-huse sørge for kortsalg, regnskab, kundeservice osv. Fx stod der i kravspecifikationen, at der skulle være en ”funktion til at rapportere stjålne kort”, og her troede leverandøren, at det var en webservice. Men kunden forventede, at det var drift af et kontor med kundeservice, forklarer Søren Lauesen.

Tidligt i projektet skulle leverandøren fremlægge en løsningsbeskrivelse. Den var meget teknisk og viste stort set bare, hvilke servere der skulle være og et par skærmbilleder, der viste status af de forskellige servere.

- Kunden syntes ikke, det var nok, men vidste ikke, hvad man normalt forventer af en løsningsbeskrivelse. Han gjorde derfor ikke vrøvl, men tænkte, at leverandøren jo havde lovet at levere. Så man måtte jo vente og se, hvad han leverede. Da det endelig skete, var det helt ved siden af. Revisoren kunne fx slet ikke godkende det regnskabsmæssige, og revisionssporet var tabt, fortæller Søren Lauesen.

Han gjorde derfor ikke vrøvl, men tænkte, at leverandøren jo havde lovet at levere. Så man måtte jo vente og se, hvad han leverede. Da det endelig skete, var det helt ved siden af.

Søren Lauesen, professor og underviser på kurset, Anskaffelse og kravspecifikation

Ifølge kontrakten skulle der også udføres usabilitytest, hvilket man gjorde, men leverandøren nægtede at rette problemerne.

- Leverandøren mente ikke, at det stod kontrakten, at han skulle gøre det. Kunden mente derimod, at det var underforstået og normal dansk praksis. Leverandøren gav sig, ligesom han også havde gjort for de andre uoverensstemmelser, men tabte nok omkring 500 millioner kroner, mens kundens udgifter kun var lidt over budgettet, fortæller Søren Lausen.

Det kan vi lære af Rejsekortet:

  • Beskriv de arbejdsopgaver, som systemet skal støtte. Bed leverandøren beskrive, hvordan hans system støtter opgaverne.
  • Vær ikke bange for at sige, at du ikke forstår løsningsbeskrivelsen. Stil krav om, at den skal vise de skærmbilleder, som systemet vil have, og kontroller, at de er testet for usability.

De ti mest almindelige konkurrerende dødsårsager
Nedenfor er Søren Lauesens liste over ti mest udbredte konkurrerende dødsårsager i større it-projekter. Listen er baseret på Søren Lauesens undersøgelser af projekter som SKAT’s inddrivelsessystem (EFI), Politiets sagssystem (PolSag), Rejsekortet, elektronisk tinglysning (eTL), Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) med flere.

  1. Sætter sig ikke ind i brugernes behov (skaber ikke win-win).
  2. Ved ikke, hvordan man skal skrive kravene, så de dækker behovene.
  3. Høster gevinsten, inden den er opnået.
  4. Ingen forretningsmæssige mål – eller glemmer dem undervejs.
  5. Kræver ind og tror, at det er gratis.
  6. Tør ikke sige til leverandøren, at de ikke forstår hans løsningsforslag.
  7. Skridt for skridt i grøften uden at det opdages.
  8. Teknologier oversælges fx SOA eller ”alt skal være webbaseret”.
  9. Leverandør for optimistisk – den der vinder lyver.
  10. Pengene slipper op og parterne skændes i stedet for at samarbejde.

Kursus: Anskaffelse og kravspecifikation

Søren Lauesen underviser på kurset, Anskaffelse og kravspecifikation, som har fokus på, hvordan man skriver en kravspecifikation, der sikrer, at forretningen når sine mål, at systemets brugere støttes effektivt, og at leverandøren får frihed til at udvikle agilt eller bruge de systemer, han har. På kurset lærer du også, hvordan kravene indgår i hele anskaffelsesprocessen.

Læs mere om kurset her.

Nyheder

"De vil ramme os på tilliden"

"De vil ramme os på tilliden"

6. maj 2025

Som en del af videnskabsfestivallen Forskningens Døgn havde IT-Universitetet og Dagbladet Information samlet en række eksperter for at tale om cyberkrig i Danmark, og hvor klar vi er til det. Minister for Samfundssikkerhed og Beredskab Torsten Schack Pedersen deltog også i samtalen.

Professorportræt: Nutan Limaye skubber til grænserne for beregningskompleksitet

Professorportræt: Nutan Limaye skubber til grænserne for beregningskompleksitet

1. maj 2025

Den 22. maj 2025 kl. 14:30 vil professor Nutan Limaye fra sektionen Theoretical Computer Science holde sin tiltrædelsesforelæsning i Auditorium 0 på IT-Universitetet i København. Forelæsningen har titlen: “My reflections on the last two decades and Complexity Theory”.

Professorportræt: Anna Vallgårda vil udfordre designet af omsorgsteknologi

Professorportræt: Anna Vallgårda vil udfordre designet af omsorgsteknologi

24. april 2025

Den 9. maj 2025 kl. 14.30 holder professor Anna Vallgårda sin tiltrædelsesforelæsning i Auditorium 0 på IT-Universitetet i København. Forelæsningen har titlen: ”Radical Redesign of Care Technologies”.

Er Danmark klar til cyberkrig?

Er Danmark klar til cyberkrig?

8. april 2025

En gruppe forskere fra IT-Universitetet i København undersøger, hvad Danmark kan lære af Ukraine i forhold til at forberede sig på cyberkrigsførelse. Cyberkrigsførelse påvirker ikke kun regeringer og virksomheder, men også civile, og forskerne spørger, hvad der skal gøre, hvis vi bliver angreb

Forskere vil lære matematikelever kritisk tænkning med data science

Forskere vil lære matematikelever kritisk tænkning med data science

31. marts 2025

I et nyt forskningsprojekt på IT-Universitetet og Københavns Universitet vil en gruppe forskere undersøge, hvordan data science kan blive en del af gymnasiets matematikundervisning for at give eleverne et bedre grundlag for kritisk tænkning og mulighed for at belyse og nuancere påstande de møder i deres hverdag.

Ny bog er en guide til succesfuld AI-implementering

Ny bog er en guide til succesfuld AI-implementering

28. marts 2025

Kunstig intelligens har stort potentiale i organisationer, men hvordan realiserer man det i praksis? Lektor og underviser på ITU’s Master i IT-ledelse, Carsten Lund Pedersen, er medforfatter til bogen ”Gunstig Intelligens,” der som den første af sin slags udstikker en kurs mod succes med AI-projekter i organisationen. Bogen kan forudbestilles nu.

ITU forsker sikrer bevilling til sikkerhedsoptimering af AI-systemer

ITU forsker sikrer bevilling til sikkerhedsoptimering af AI-systemer

19. marts 2025

Lektor Alessandro Bruni fra IT-Universitetet i København er i øjeblikket på Advanced Institute of Science and Technology i Japan, hvor han samarbejder med andre forskere om at udforske det matematiske fundament for verificering af maskinlæringssystemer. Projektet er støttet af Carlsbergfondet.

Professorportræt: Vasilis Galis fandt sin forskningsvej i Athens metro

Professorportræt: Vasilis Galis fandt sin forskningsvej i Athens metro

13. marts 2025

Den 28. marts 2025 kl. 14.30 holder professor Vasilis Galis fra sektionen Technologies in Practice sin tiltrædelsesforelæsning i Auditorium 0 på IT-Universitetet i København. Forelæsningen har titlen: ”Research against dead time”.

ITU-forsker undersøger valg i Grønland

ITU-forsker undersøger valg i Grønland

11. marts 2025

Den 11. marts 2025 er der valg til Inatsisartut (Grønlands parlament). I flere år har forskere fra ITU ledet af professor Carsten Schürmann og Center for Information Security and Trust undersøgt valg og muligheden for internetvalg i netop Grønland og valget i dag er ingen undtagelse.

DFF-støttet ITU-projekt skal udvikle teoretisk fundament for probabilistiske sessionstyper

DFF-støttet ITU-projekt skal udvikle teoretisk fundament for probabilistiske sessionstyper

6. marts 2025

Stigende teknologisk kompleksitet kræver en probabilitisk tilgang til kritisk vigtige it-systemer. Et nyt forskningsprojekt, anført af lektor på ITU Marco Carbone, vil skabe fundamentet for probabilistiske sessionstyper.

Urbane motorveje er barrierer for sociale forbindelser

Urbane motorveje er barrierer for sociale forbindelser

5. marts 2025

Forskere fra IT-Universitetet i København har bevist, at urbane motorveje begrænser sociale relationer i de 50 største byer i USA. Det er det første kvantitative studie af barriereeffekten af urbane motorveje i reduktionen af sociale relationer på tværs af nabolag.

Ny forskning skal finde effektive strategier til epidemiforebyggelse

Ny forskning skal finde effektive strategier til epidemiforebyggelse

26. februar 2025

Adjunkt på ITU Jonas Juul modtager Novo Nordisk Fondens Data Science Investigator-bevilling på knap 6,5 mio. kr. til et projekt, der bl.a. skal forbedre statistiske metoder til at forudsige smitteudbrud.

Within Limits – en kunstinstallation om beregningskraft og ressourcebegrænsning

Within Limits – en kunstinstallation om beregningskraft og ressourcebegrænsning

24. februar 2025

Den 7. marts inviterer kunstner Jacob Remin sammen med lektor James Maguire og postdoc Frauke Mennes fra Center for Klima-IT på ITU til åbningen af Within Limits – en kunstinstallation, der stiller spørgsmålstegn ved beregningskraft og ressourcegegrænsning.

ITU-studerende og -alumner vinder priser ved Copenhagen Gaming Week

ITU-studerende og -alumner vinder priser ved Copenhagen Gaming Week

21. februar 2025

ITU var repræsenteret med spil udviklet af både studerende og alumner fra universitetet ved Copenhagen Gaming Week og 'Spilprisen', som fandt sted i sidste uge. Studerende fra MSc Games vandt prisen for 'Best Student Game', mens alumner fra samme studieprogram vandt for 'Best Debut'.

Video: Kan kunst hjælpe os til at forstå AI?

Video: Kan kunst hjælpe os til at forstå AI?

13. februar 2025

Kunster og ekstern lektor på ITU, Mogens Jacobsen, arbejder med at lave digital kunst og bl.a. har skabt værker, der afslører iboende bias i de datasæt, som kunstig intelligens er trænet på.

Nyt forskningsprojekt vil finde mere inkluderende metoder til at udvikle algoritmer

Nyt forskningsprojekt vil finde mere inkluderende metoder til at udvikle algoritmer

10. februar 2025

Lektor Veronika Cheplygina har modtaget en ”Novo Nordisk Data Science Investigator”-bevilling på knap 11 mio. kr. Bevillingen kommer til at finansiere forskning i, hvordan mere inkluderende undervisnings- og forskningsmiljøer kan lede til bedre algoritmer for medicinsk billeddannelse.

Speciale om digital kløft i fængslerne vinder pris

Speciale om digital kløft i fængslerne vinder pris

31. januar 2025

Tre studerende fra ITU har vundet Institut for Menneskerettigheders Specialepris for deres speciale ”Fængslets digitale kløft”. I specialet undersøges det, hvordan den digitale kløft mellem indsatte i danske fængsler, og det omgivende samfund kan udbedres.

Ny forskning fra ITU analyserer angreb på store sprogmodeller

Ny forskning fra ITU analyserer angreb på store sprogmodeller

16. januar 2025

Hvad motiverer nogle til at manipulere med store sprogmodeller, og hvordan bærer de sig ad? I et nyt studie definerer forskere fra ITU såkaldt ”red teaming” af sprogmodeller for at øge sikkerheden i teknologien.

Jakob Grue Simonsen bliver ny prorektor på IT-Universitetet i København

Jakob Grue Simonsen bliver ny prorektor på IT-Universitetet i København

22. november 2024

Jakob Grue Simonsen, der kommer fra en stilling som institutleder på Datalogisk Institut, Københavns Universitet, har fokus på trivsel og samarbejde, når han tiltræder som prorektor på ITU d. 1.januar 2025.

Ny bog sætter fokus på digital stress på arbejdspladsen

Ny bog sætter fokus på digital stress på arbejdspladsen

21. november 2024

Interview: Tidligere ph.d.-studerende på IT-Universitetet, Raluca Stana, har sammen med sin daværende vejleder, lektor Hanne Westh Nicolajsen, skrevet en bog, som skal hjælpe virksomheder med at håndtere teknostress.

Kontakt os

Telefon
+45 7218 5000
E-mail
itu@itu.dk

Alle kontaktoplysninger

Tilgængelighedserklæring

Find os

IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S
Danmark
Find vej

Følg os

ITU Student /
Privatliv /
EAN-nr. 5798000417878/
CVR-nr. 29 05 77 53 /
P-nummer 1005162959

Denne side er udskrevet fra https://itu.dk/404