Skip to main content ITU
Logo
  • Uddannelser
    • Bachelor
    • BSc i Global Business Informatics
    • BSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • BSc i Softwareudvikling
    • BSc i Data Science
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på bachelorniveau
    • ITU Summer University på bachelorniveau
    • Kandidat
    • MSc i Digital Innovation & Management
    • MSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • MSc i Softwaredesign
    • MSc i Data Science
    • MSc i Datalogi
    • MSc i Spil
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på kandidatniveau
    • ITU Summer University på kandidatniveau
    • Studieliv
    • Spørg en studerende
    • Kvinder i tech
    • Studenterorganisationer
    • Studiestart
    • Labs for studerende
    • Specialpædagogisk støtte (SPS)
    • Studie- og Karrierevejledning
    • Besøg ITU
    • Åbent hus
    • Studerende for en dag
    • Studiepraktik i uge 43
    • Coding Café for unge kvinder
    • IT-Camp for unge kvinder
    • For gymnasielærere
    • Besøg ITU med klassen
    • Digital Dannelse
    • Coding Class
  • Efteruddannelser
    • Efteruddannelser
    • Se alle efteruddannelser
    • Besøg og arrangementer
    • Master i it
    • Om Master i it-ledelse
    • Sådan søger du ind
    • Nyhedsbrev
    • Kontakt
    • Enkeltfag
    • Se udbud af enkeltfag
    • Enkeltfag på masterniveau
    • Sådan søger du ind
    • Nyhedsbrev
    • Kontakt
    • Korte kurser | ITU Professional Courses
    • Se alle korte kurser
    • Nyhedsbrev
    • Kontakt
  • Forskning
    • Forskningsektioner
    • Data Science
    • Data, Systems and Robotics
    • Digital Business Innovation
    • Digitalization Democracy and Governance
    • Human-Computer Interaction and Design
    • Play Culture and AI
    • Software Engineering
    • Technologies in Practice
    • Theoretical Computer Science
    • Forskningscentre
    • Center for Digital Play
    • Center for Climate IT
    • Center for Computing Education Research
    • Center for Digital Velfærd
    • Forskningscenter for offentlig IT
    • Danish Institute for IT Program Management
    • Centre for Information Security and Trust
    • ITU Research Portal
    • Find forsker
    • Find forskning
    • Forskningsenheder
    • Forskningscentre
    • Forskningsektioner
    • Forskningsgrupper
    • Labs
    • Forskningsetik og -integritet
    • God forskningspraksis
    • Tekniske rapporter
    • Tekniske rapporter
    • Ph.d.-skole
    • Om Ph.d.-skolen
    • Ph.d.-kurser
    • Ph.d.-forsvar
    • Ph.d.-stillinger
    • Ph.d.-håndbog
    • Ph.d.-support
  • Erhvervssamarbejde
    • Samarbejde med Studerende
    • Projektsamarbejde
    • Projektmarked
    • Studiejob
    • Projektopslag
    • Job- og projektbank
    • Employer Branding
    • IT Match Making
    • Sådan ansætter du en ITU'er
    • Lav opslag i Jobbanken
    • Innovation og samarbejde
    • Læs mere om innovation og samarbejde
    • ErhvervsPhD
    • Ansæt en Erhvervs-p.hd
    • Maritime Hub
    • Innovation og iværksætteri
    • ITU Business Development
    • ITU NextGen
  • Om ITU
    • Om ITU
    • Presse
    • Stillinger
    • Kontakt
  • ENG
Fem råd om enterprisearkitektur i den nye digitaliseringsstrategi
ITU  /  Presse  /  Nyheder fra ITU  /  Fem råd om enterprisearkitektur i den nye digitaliseringsstrategi

Fem råd om enterprisearkitektur i den nye digitaliseringsstrategi

Med den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der for alvor lagt op til, at det offentlige Danmark skal arbejde med data, standarder og arkitektur. Samtidig skal service, sikkerhedsniveau og stabilitet i den offentlige it-infrastruktur højnes. John Gøtze, som er specialist i enterprisearkitektur og adjunkt på IT-Universitetet, giver her fem gode råd til dem, der skal implementere strategien.

EfteruddannelseJohn Gøtzeforretningoffentlig it

Skrevet 8. juni 2016 08:09 af Ninna Gandrup

Enterprisearkitektur er vigtigt i forbindelse med digitaliseringsstrategien, fordi den har stort og nødvendigt fokus på data, standarder og arkitektur. Kernen i enterprisearkitektur er netop at tænke strategi, forretning og teknologi sammen, hvilket er afgørende for at realisere strategiens mål om en mere sammenhængende og effektiv offentlig sektor med service og velfærdsløsninger af høj klasse.

Hvad er enterprisearkitektur?

Enterprisearkitektur er samspillet mellem forretning, organisering og teknologi. Formålet med enterprisearkitektur er optimere samspillet i forhold til forretningsstrategien og derigennem styrke virksomhedens konkurrenceevne.

Kursus
IT-Universitetet udbyder et kursus i Enterprisearkitektur, som giver en grundig indføring i enterprisearkitektur (forretnings- og it-arkitektur) baseret på internationalt anerkendte modeller og metoder. Kurset kommer hele vejen rundt om processen relateret til enterprisearkitektur fra strategisk planlægning til konkret arkitekturarbejde og praktisk udførelse.

Læs mere om kurset her.

Her er fem gode råd og vigtige overvejelser fra et perspektiv af enterprisearkitektur til dem, der skal arbejde med strategiens initiativer.

1: Lyt til arkitekterne
Når man iværksætter nye projekter og skal indarbejde nye rammebetingelser, er det enterprisearkitekterne, der har overblikket og kan se følgerne af ændringer. Det er arkitektens fornemmeste rolle at bringe sammenhængstænkning i spil. Blandt andet ved at stille krav om at bruge standarder for at sikre interoperabilitet.

Interoperabilitet

Det europæiske interoperabilitetsrammeværk kaldes EIF (European Interoperability Framework for pan-European eGovernment services). EIF opererer med fire niveauer af interoperabilitet:

  • Legal Interoperability (love og regler)
  • Organisational Interoperability (organisation og processer) 
  • Semantic Interoperability (begreber og informationsmodeller)
  • Technical Interoperability (applikationer og teknologi)

Læs mere om interoperabilitet her.

Et godt redskab til at danne et overblik er en EA tjekliste. Tjeklisten er udviklet af en enterprisearkitekt i Uddannelses- og Forskningsministeriet, som bruger den ved alle nye initiativer. Ud fra listen stiller han interessenterne en række spørgsmål og får på den måde afdækket mange aspekter i arkitekturen. Arkitekten skriver derefter en rapport, som han giver til fx en styregruppe, procesansvarlig, it-chefen eller andre. Spørgsmålene er generiske og bliver allerede brugt som en national tjekliste i Digitaliseringsstyrelsen, men listen kan med fordel udbredes sammen med den nye digitaliseringsstrategi.

2: Nogen skal tage ansvar - både strategisk og operationelt
Med dataudveksling på tværs af myndigheder bliver det også nødvendigt at kunne træffe beslutninger på tværs af organisationer. Det kan være beslutninger, som ”gør ondt”, der hvor de skal implementeres. NEMID er et eksempel på en offentlig beslutning, som blev skubbet ud, men hvor mange borgere faktisk havde svært ved at bruge funktionen. Derfor var man flere steder nødt til at bevare visse ”gamle kanaler” for at kunne servicere borgerne. I en sådan situation skal der være styr på, hvem der så skal påtage sig ansvaret for udgiften til fx ekstra kanaler.

På strategisk og operationelt niveau handler it-arkitektur derfor om at etablere gode rammer for at føre beslutninger ud i livet og sikre en fornuftig fordeling af ansvaret. Et godt eksempel på det er elektronisk fakturering. Her lavede man en simpel teknisk webløsning – de såkaldte læs-ind-løsninger - til dem, der ikke kunne implementere de dyre systemer fra dag et. På den måde kunne man rulle løsningen ud i det tempo, som parterne kunne håndtere. Det er en elegant måde at lave en dristig arkitekturløsning, hvor implementeringen er medtænkt og fungerer godt i situationer, hvor man erkender, at en total implementering vil tage alt for lang tid.

3: Kompetenceløft bliver afgørende
I det offentlige har man længe været i gang med at hjemtage arkitekturen, så SKAT fx ikke skal ringe til CSC som leverandør, når de skal lave ændringer i skattelovgivningen, men derimod selv har den nødvendige viden om systemerne. Med digitaliseringsstrategien bliver it-arkitekturen ikke kun udbygget, den bliver også langt mere kompleks med dataudveksling på tværs af organisationer og lande. Dermed får vi et stigende behov for kompetencer i det offentlige. Her er det ikke kun de lokale kompetencer, der skal videreudvikles, der skal også rekrutteres nye kræfter, især fordi rigtig mange arkitekter i det offentlige enten får job i et af de mange konsulenthuse, der står i kø eller bliver forfremmet til fx CIO.

Her er det ikke kun de lokale kompetencer, der skal videreudvikles, der skal også rekrutteres nye kræfter, især fordi rigtig mange arkitekter i det offentlige enten får job i et af de mange konsulenthuse, der står i kø eller bliver forfremmet til fx CIO.

John Gøtze

En vej til at styrke kompetencerne er ved at uddanne. Mange steder er arkitekterne dem, der udvikler arkitekturen for så at overlade resten til nogle andre. Men med en kompleks arkitektur, er det nødvendigt, at arkitekterne også tager ejerskab over arkitekturen, så de kan være opmærksomme på, hvornår nogle ændringer fx bryder med arkitekturprincipperne. Den viden sidder en it-chef, projektleder eller procesejer ikke med.

Et eksempel på, hvordan man kan styrke kompetencerne kan vi finde hos kommunerne, som over de sidste par år har etableret en fælleskommunal rammearkitektur. I den sammenhæng har de uddannet kommunale og fælleskommunale arkitekter, digitaliseringsledere, forvaltningschefer og kontorchefer i arkitekturstyring. Det vil helt sikkert styrke arbejdet med digitaliseringsstrategien, hvis man også gør det på statsligt og regionalt niveau.

4: Privacy og sikkerhed er centralt for dataudveksling
Alle, der arbejder med data ved, at data kan havne i de forkerte hænder. Men når data efterhånden er blevet en del af alle medarbejderes hverdag, bliver det endnu mere afgørende at styre og integrere systemer, så data kun gives videre til de rigtige systemer, mennesker og virksomheder. Det kræver et skarpt fokus på informationssikkerhed i både strategisk, forretningsmæssig og teknisk forstand. Det vil sige, at kontorchefen, der forvalter data og har ejerskab over data, også skal vide alt om privacy og tage ejerskab for det, hvilket ikke altid er tilfældet nu. Kravet om sikkerhed bliver ikke mindre med den nye EU persondataforordning, hvor der stilles både nye og skærpede krav til myndigheder og erhvervsliv om, hvordan de håndterer persondata.

Det vil sige, at kontorchefen, der forvalter data og har ejerskab over data, også skal vide alt om privacy og tage ejerskab for det, hvilket ikke altid er tilfældet nu.

John Gøtze

Set i det lys bliver data- og informationsarkitekturen derfor helt central. Vi skal passe på med at opstille for mange forordninger om sikkerhed og privacy, hvis det betyder, at arbejdet bliver mere besværligt. Der skal være en balance mellem forretningsarkitekturen, som styrer det økonomiske og organisatoriske perspektiv og den teknologiske platform, som afgør, hvad der er teknologisk muligt og sikkert.

5: Den fjerde industrielle revolution – nødvendigt at lære af andre
Med cyber-fysiske systemer, robotter, smarte ting, sensorer, 3D-printing, kunstig intelligens og så videre taler man om den fjerde industrielle revolution. Mange forskellige brancher og organisationer tager digitalisering til sig, og her kan være meget at lære. Der er meget vundet ved at lære af best practice, fordi det simpelthen vil kræve for mange ressourcer at opfinde services, løsninger og systemer fra bunden. Særligt på arkitektursiden er der meget inspiration og erfaring at tage fat i på tværs af sektorerne.

For eksempel har finanssektoren stor erfaring i at arbejde med dataudveksling af fortrolig data. Det er også i den sektor, at man i stadig højere grad arbejder med smarte systemer og kunstig intelligens. Kommunernes arkitekturråd har allerede etableret en erfaringsklub, men der er også rige muligheder for at deltage i åbne netværk og kigge uden for den offentlige sektor. Her findes en række netværk, åbne konferencer og LinkedIn-grupper, som kan bidrage med erfaringer og styrke grundlaget, Digitaliseringsstrategien skal stå på.

John Gøtze

John Gøtze er adjunkt på IT-Universitetet med over 15 års erfaring med enterprisearkitektur set fra et forsknings- såvel som professionelt perspektiv. Hans ekspertise dækker enterprisearkitektur, standardisering, arkitekturstyring, digitalt lederskab, strategisk planlægning og meget mere.

Når han ikke underviser, er John Gøtze leder af QualiWare Center of Excellence, som udvikler nye metoder og next generation EA software og services. Han er desuden direktør og medstifter af EA Fellows og har en fortid som chefredaktør på Journal of Enterprise Achitechture.

Nyheder

"De vil ramme os på tilliden"

"De vil ramme os på tilliden"

6. maj 2025

Som en del af videnskabsfestivallen Forskningens Døgn havde IT-Universitetet og Dagbladet Information samlet en række eksperter for at tale om cyberkrig i Danmark, og hvor klar vi er til det. Minister for Samfundssikkerhed og Beredskab Torsten Schack Pedersen deltog også i samtalen.

Professorportræt: Nutan Limaye skubber til grænserne for beregningskompleksitet

Professorportræt: Nutan Limaye skubber til grænserne for beregningskompleksitet

1. maj 2025

Den 22. maj 2025 kl. 14:30 vil professor Nutan Limaye fra sektionen Theoretical Computer Science holde sin tiltrædelsesforelæsning i Auditorium 0 på IT-Universitetet i København. Forelæsningen har titlen: “My reflections on the last two decades and Complexity Theory”.

Professorportræt: Anna Vallgårda vil udfordre designet af omsorgsteknologi

Professorportræt: Anna Vallgårda vil udfordre designet af omsorgsteknologi

24. april 2025

Den 9. maj 2025 kl. 14.30 holder professor Anna Vallgårda sin tiltrædelsesforelæsning i Auditorium 0 på IT-Universitetet i København. Forelæsningen har titlen: ”Radical Redesign of Care Technologies”.

Er Danmark klar til cyberkrig?

Er Danmark klar til cyberkrig?

8. april 2025

En gruppe forskere fra IT-Universitetet i København undersøger, hvad Danmark kan lære af Ukraine i forhold til at forberede sig på cyberkrigsførelse. Cyberkrigsførelse påvirker ikke kun regeringer og virksomheder, men også civile, og forskerne spørger, hvad der skal gøre, hvis vi bliver angreb

Forskere vil lære matematikelever kritisk tænkning med data science

Forskere vil lære matematikelever kritisk tænkning med data science

31. marts 2025

I et nyt forskningsprojekt på IT-Universitetet og Københavns Universitet vil en gruppe forskere undersøge, hvordan data science kan blive en del af gymnasiets matematikundervisning for at give eleverne et bedre grundlag for kritisk tænkning og mulighed for at belyse og nuancere påstande de møder i deres hverdag.

Ny bog er en guide til succesfuld AI-implementering

Ny bog er en guide til succesfuld AI-implementering

28. marts 2025

Kunstig intelligens har stort potentiale i organisationer, men hvordan realiserer man det i praksis? Lektor og underviser på ITU’s Master i IT-ledelse, Carsten Lund Pedersen, er medforfatter til bogen ”Gunstig Intelligens,” der som den første af sin slags udstikker en kurs mod succes med AI-projekter i organisationen. Bogen kan forudbestilles nu.

ITU forsker sikrer bevilling til sikkerhedsoptimering af AI-systemer

ITU forsker sikrer bevilling til sikkerhedsoptimering af AI-systemer

19. marts 2025

Lektor Alessandro Bruni fra IT-Universitetet i København er i øjeblikket på Advanced Institute of Science and Technology i Japan, hvor han samarbejder med andre forskere om at udforske det matematiske fundament for verificering af maskinlæringssystemer. Projektet er støttet af Carlsbergfondet.

Professorportræt: Vasilis Galis fandt sin forskningsvej i Athens metro

Professorportræt: Vasilis Galis fandt sin forskningsvej i Athens metro

13. marts 2025

Den 28. marts 2025 kl. 14.30 holder professor Vasilis Galis fra sektionen Technologies in Practice sin tiltrædelsesforelæsning i Auditorium 0 på IT-Universitetet i København. Forelæsningen har titlen: ”Research against dead time”.

ITU-forsker undersøger valg i Grønland

ITU-forsker undersøger valg i Grønland

11. marts 2025

Den 11. marts 2025 er der valg til Inatsisartut (Grønlands parlament). I flere år har forskere fra ITU ledet af professor Carsten Schürmann og Center for Information Security and Trust undersøgt valg og muligheden for internetvalg i netop Grønland og valget i dag er ingen undtagelse.

DFF-støttet ITU-projekt skal udvikle teoretisk fundament for probabilistiske sessionstyper

DFF-støttet ITU-projekt skal udvikle teoretisk fundament for probabilistiske sessionstyper

6. marts 2025

Stigende teknologisk kompleksitet kræver en probabilitisk tilgang til kritisk vigtige it-systemer. Et nyt forskningsprojekt, anført af lektor på ITU Marco Carbone, vil skabe fundamentet for probabilistiske sessionstyper.

Urbane motorveje er barrierer for sociale forbindelser

Urbane motorveje er barrierer for sociale forbindelser

5. marts 2025

Forskere fra IT-Universitetet i København har bevist, at urbane motorveje begrænser sociale relationer i de 50 største byer i USA. Det er det første kvantitative studie af barriereeffekten af urbane motorveje i reduktionen af sociale relationer på tværs af nabolag.

Ny forskning skal finde effektive strategier til epidemiforebyggelse

Ny forskning skal finde effektive strategier til epidemiforebyggelse

26. februar 2025

Adjunkt på ITU Jonas Juul modtager Novo Nordisk Fondens Data Science Investigator-bevilling på knap 6,5 mio. kr. til et projekt, der bl.a. skal forbedre statistiske metoder til at forudsige smitteudbrud.

Within Limits – en kunstinstallation om beregningskraft og ressourcebegrænsning

Within Limits – en kunstinstallation om beregningskraft og ressourcebegrænsning

24. februar 2025

Den 7. marts inviterer kunstner Jacob Remin sammen med lektor James Maguire og postdoc Frauke Mennes fra Center for Klima-IT på ITU til åbningen af Within Limits – en kunstinstallation, der stiller spørgsmålstegn ved beregningskraft og ressourcegegrænsning.

ITU-studerende og -alumner vinder priser ved Copenhagen Gaming Week

ITU-studerende og -alumner vinder priser ved Copenhagen Gaming Week

21. februar 2025

ITU var repræsenteret med spil udviklet af både studerende og alumner fra universitetet ved Copenhagen Gaming Week og 'Spilprisen', som fandt sted i sidste uge. Studerende fra MSc Games vandt prisen for 'Best Student Game', mens alumner fra samme studieprogram vandt for 'Best Debut'.

Video: Kan kunst hjælpe os til at forstå AI?

Video: Kan kunst hjælpe os til at forstå AI?

13. februar 2025

Kunster og ekstern lektor på ITU, Mogens Jacobsen, arbejder med at lave digital kunst og bl.a. har skabt værker, der afslører iboende bias i de datasæt, som kunstig intelligens er trænet på.

Nyt forskningsprojekt vil finde mere inkluderende metoder til at udvikle algoritmer

Nyt forskningsprojekt vil finde mere inkluderende metoder til at udvikle algoritmer

10. februar 2025

Lektor Veronika Cheplygina har modtaget en ”Novo Nordisk Data Science Investigator”-bevilling på knap 11 mio. kr. Bevillingen kommer til at finansiere forskning i, hvordan mere inkluderende undervisnings- og forskningsmiljøer kan lede til bedre algoritmer for medicinsk billeddannelse.

Speciale om digital kløft i fængslerne vinder pris

Speciale om digital kløft i fængslerne vinder pris

31. januar 2025

Tre studerende fra ITU har vundet Institut for Menneskerettigheders Specialepris for deres speciale ”Fængslets digitale kløft”. I specialet undersøges det, hvordan den digitale kløft mellem indsatte i danske fængsler, og det omgivende samfund kan udbedres.

Ny forskning fra ITU analyserer angreb på store sprogmodeller

Ny forskning fra ITU analyserer angreb på store sprogmodeller

16. januar 2025

Hvad motiverer nogle til at manipulere med store sprogmodeller, og hvordan bærer de sig ad? I et nyt studie definerer forskere fra ITU såkaldt ”red teaming” af sprogmodeller for at øge sikkerheden i teknologien.

Jakob Grue Simonsen bliver ny prorektor på IT-Universitetet i København

Jakob Grue Simonsen bliver ny prorektor på IT-Universitetet i København

22. november 2024

Jakob Grue Simonsen, der kommer fra en stilling som institutleder på Datalogisk Institut, Københavns Universitet, har fokus på trivsel og samarbejde, når han tiltræder som prorektor på ITU d. 1.januar 2025.

Ny bog sætter fokus på digital stress på arbejdspladsen

Ny bog sætter fokus på digital stress på arbejdspladsen

21. november 2024

Interview: Tidligere ph.d.-studerende på IT-Universitetet, Raluca Stana, har sammen med sin daværende vejleder, lektor Hanne Westh Nicolajsen, skrevet en bog, som skal hjælpe virksomheder med at håndtere teknostress.

Kontakt os

Telefon
+45 7218 5000
E-mail
itu@itu.dk

Alle kontaktoplysninger

Tilgængelighedserklæring

Find os

IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S
Danmark
Find vej

Følg os

ITU Student /
Privatliv /
EAN-nr. 5798000417878/
CVR-nr. 29 05 77 53 /
P-nummer 1005162959

Denne side er udskrevet fra https://itu.dk/404