Kan kemobehandling i hjemmet gavne kræftpatienter?
Siden 2015 har kræftpatienter i blandt andet København og Roskilde haft mulighed for at modtage dele af deres kemobehandling i eget hjem. Hvilke fordele og ulemper giver den behandlingsform patienterne? Det undersøgte Cecilie Jo Nielsen og Astrid Ellen Dalsjö i deres speciale fra Digital Design og Kommunikation på IT-Universitetet (uddannelsen skiftede i november 2017 navn til Digital Design og Interaktive Teknologier).
Institut for Digital DesignUddannelsedesignsundhedITU speciale
Skrevet 17. november 2017 08:07 af Vibeke Arildsen
Hvad undersøgte I?
Vi tog udgangspunkt i en telemedicinsk løsning kaldet hjemmekemo, som gør det muligt for kræftpatienter på Rigshospitalet og Roskilde Sygehus at modtage dele af deres kemobehandling i hjemmet frem for at blive indlagt på hospitalet. I specialet evaluerede vi konceptet ud fra et servicedesign-perspektiv for at blive klogere på, hvordan behandling i hjemmet påvirker patienterne.
Man taler ofte om, at telemedicin giver patienten empowerment, altså en følelse af kontrol over egen behandling, men vi havde en hypotese om, at det måske ikke er tilfældet for patienter med en livstruende sygdom som kræft.
Man taler ofte om, at telemedicin giver patienten
empowerment, altså en følelse af kontrol over egen behandling, men vi havde en hypotese om, at det måske ikke er tilfældet for patienter med en livstruende sygdom som kræft.
Hvilke fordele og ulemper oplevede patienterne ved hjemmekemo?
Igennem de to hospitaler, vi samarbejdede med, fik vi mulighed for at interviewe og observere både patienter og sygeplejersker. Størstedelen af patienterne, vi var i kontakt med, oplevede, at hjemmebehandlingen hjalp dem med at glemme sygdommen og gav en følelse af frihed og normalitet. Hjemme kunne de være sammen med deres familie og lave dagligdagsting som at gå en tur.
Samtidig oplevede patienterne dog en del tekniske udfordringer, som gjorde forløbet mindre harmonisk. For eksempel kunne der komme luft i kemopumpen, og så måtte patienten ind på hospitalet og have hjælp af en sygeplejerske.
Desuden fandt vi frem til, at patienterne føler sig utrygge ved at være væk fra hospitalet, hvilket påvirker deres evne til at tage vare på sig selv.
Betyder det, at løsningen ikke fungerer?
Nej – hjemmekemo har helt klart et potentiale for at give patienterne mere kvalitet i deres kræftbehandlingsforløb. Mange foretrækker faktisk at modtage behandlingen derhjemme.
Mange foretrækker faktisk at modtage behandlingen derhjemme. Men for at udnytte potentialet ved telemedicin fuldt ud kræver det, at patienterne kan tage kontrol over deres egen sygdom og ved mere om deres sygdom.
Men for at udnytte potentialet ved telemedicin fuldt ud kræver det, at patienterne kan tage kontrol over deres egen sygdom og ved mere om deres sygdom. Og det er svært med en patientgruppe, som egentlig helst vil glemme sygdommen og ofte ønsker en sygeplejerskers vurdering af deres situation.
Når man bruger teknologien til at erstatte interaktioner med sygeplejerskerne, er man derfor nødt til at bruge flere ressourcer på at klæde patienterne godt på, så de selv kan skabe en tryg ramme om behandlingen derhjemme.
Har I et bud på, hvordan patienterne kunne få større glæde af hjemmekemo?
Baseret på vores empiri og en gennemgang af litteraturen om telemedicin udarbejdede vi en strategi for en mere vellykket implementering af hjemmekemo.
For eksempel bør man uddanne både sygeplejersker og patienter til at varetage nye roller, hvor sygeplejerskerne i højere grad hjælper med at give patienten de nødvendige kompetencer og den rigtige viden.
Samtidig er det væsentligt at der skabes en tryg ramme for patienterne i hjemmet. Blandt andet bør man give patienterne flere muligheder for at interagere med sygeplejerskerne derhjemme, for eksempel når teknikken driller, og sørge for, at de føler sig prioriteret, når de har brug for at komme i kontakt med en sygeplejerske. Man kunne også forestille sig en app, der giver svar på spørgsmål om kemobehandlingen, og patientfora, hvor man kan tale med andre kræftpatienter.
Kort sagt bør man ofre tid på at undersøge patienternes behov og tilpasse behandlingen for at opnå en succesfuld implementering. Det vil i sidste ende både være mere effektivt for hospitalerne og mere værdiskabende for patienterne.
Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk