Mindet om de døde lever videre på sociale medier
Sociale medier kan bruges som et digitalt gravsted, hvor pårørende føler sig forbundet til de døde. Derfor skal vi tage stilling til vores digitale efterliv, mener lektor på IT-Universitetet Stine Gotved.
Stine GotvedForskningsociale medier
Skrevet 31. oktober 2019 12:53
Døden spreder et hyggeligt gys, som allehelgensaften i aften nærmer sig. I takt med at flere og flere danskere tager den amerikanske halloween-tradition til sig, fylder spøgelser, zombier og levende lig i butiksvinduer og parcelhushaver.
Mens vi lader os hjemsøge af udklædte børn og batteridrevne dæmoner, giver vores onlineliv anledning til at tænke over de digitale spøgelser på sociale medier.
”Vi kan ikke gøre noget, når vi først er døde. Så det er nu, vi skal forholde os til, hvad der skal ske med vores sociale profiler efter vores død,” siger Stine Gotved. Hun er lektor på IT-Universitetet i København, og som cyber-sociolog har hun blandt andet forsket i døden på sociale medier.
Nye venskaber fra det hinsides
De fleste danskere har et onlineliv på et eller flere sociale medier. I 2018 havde 77 procent af alle danskere fra unge til gamle mindst en profil på enten Facebook, YouTube, Instagram, Twitter, Pinterest, Snapchat, LinkedIn eller WhatsApp, viser de nyeste tal, Danmarks Statistik har lavet for Slots- og Kulturstyrelsen.
Ifølge Stine Gotved er der ingen offentlige tal, der viser, hvor mange afdøde der stadig har profiler på de sociale medier. Selvom Facebook bruger kunstig intelligens til at identificere profiler, der ikke er liv i, er der ingen automatisk procedure ved dødsfald, som vi kender fra for eksempel e-boks, der er knyttet til vores CPR-nummer. Derfor vil Facebook-vennerne stadig modtage fødselsdagsnotifikationer, og profilen vil dukke op som en foreslået kontakt under ’Personer, du måske kender’ for andre.
”Facebooks algoritme generer noget, der ligner aktivitet for alle profiler. For nogen kan en fødselsdagsnotifikation være en morbid påmindelse fra døden, mens Facebook for andre efterladte giver en følelse af kontakt til den afdøde, der minder om kontakten ved et gravsted,” forklarer Stine Gotved.
Hun har blandt andet undersøgt, hvordan symbolske handlinger, som at tænde et lys for en afdød, kan overføres til vores onlineliv.
Online gravsted
Det kan virke nærliggende at udpege en pårørende, der straks nedlægger de sociale profiler, når vi dør, men det er ikke en model, Stine Gotved anbefaler.
”Det er at træde på de efterladte i en sårbar situation. Nogle undersøgelser peger på, at adgangen til en afdøds Facebookprofil giver følelsen af en forbindelse til den afdøde,” siger Stine Gotved.
”Når man skriver en besked på Facebook, kan der alligevel gå tid før personen svarer, så hvis man skriver en mindehilsen til en afdød, adskiller det sig ikke så meget lige i situationen. Derfor kan man føle sig forbundet til den afdøde,” forklarer Stine Gotved.
Hun sammenligner Facebookprofilen med gravstedet, hvor der er plads til de symbolske handlinger, vi bruger i sorgbearbejdningen.
For nogen kan en fødselsdagsnotifikation være en morbid påmindelse fra døden, mens Facebook for andre efterladte giver en følelse af kontakt til den afdøde, der minder om kontakten ved et gravsted
Stine Gotved, lektor på ITU
Tidslinje fra vugge til grav Med sin tidslinje gør Facebook det let at skabe et virtuelt mindested, der viser en afdøds liv nærmest fra vugge til grav.
Stine Gotved anbefaler, at vi forholder os til, hvad der skal ske med vores profiler, når vi dør. Og det er ikke for vores egen skyld:
”Vi skal forholde os til det for vores pårørendes skyld, og man skal involvere dem. Det er et meget konfliktfyldt område det her, hvor man både skal undgå at gøre for meget og for lidt,” siger hun.
Som at begrave familiealbummet
Hvis man beder en pårørende om at slette sine Facebookprofil ved sin død, risikerer man at tage data med stor affektionsværdi fra sine efterladte.
”Det svarer til at tage familiealbummet med i graven. Alle billeder, opslag, der giver udtryk for humor, og oplevelser forsvinder,” siger hun.
I stedet skal man udpege det, hun kalder en bobestyrer for det digitale dødsbo. På den måde kan man tage kontrol og for eksempel aftale, at profilen i første omgang lever videre som en mindeside, som efterfølgende bliver nedlagt, hvis ikke den bliver brugt.
”Man behøver hverken være spirituel eller højteknologisk for at bruge Facebook til nye, symbolske handlinger,” siger Stine Gotved.
Anna Lohmann Ahlbom, presserådgiver, telefon +45 25 55 04 47, email aahl@itu.dk