Skip to main content ITU
Logo
  • Uddannelser
    • Bachelor
    • BSc i Global Business Informatics
    • BSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • BSc i Softwareudvikling
    • BSc i Data Science
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på bachelorniveau
    • ITU Summer University på bachelorniveau
    • Kandidat
    • MSc i Digital Innovation & Management
    • MSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • MSc i Softwaredesign
    • MSc i Data Science
    • MSc i Datalogi
    • MSc i Spil
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på kandidatniveau
    • ITU Summer University på kandidatniveau
    • Studieliv
    • Spørg en studerende
    • Kvinder i tech
    • Studenterorganisationer
    • Studiestart
    • Labs for studerende
    • Specialpædagogisk støtte (SPS)
    • Studie- og Karrierevejledning
    • Besøg ITU
    • Åbent hus
    • Studerende for en dag
    • Studiepraktik i uge 43
    • Coding Café for unge kvinder
    • IT-Camp for unge kvinder
    • For gymnasielærere
    • Besøg ITU med klassen
    • Digital Dannelse
    • Coding Class
  • Efteruddannelser
    • Efteruddannelser
    • Se alle efteruddannelser
    • Besøg og arrangementer
    • Master i it
    • Om Master i it-ledelse
    • Sådan søger du ind
    • Nyhedsbrev
    • Kontakt
    • Enkeltfag
    • Se udbud af enkeltfag
    • Enkeltfag på masterniveau
    • Sådan søger du ind
    • Nyhedsbrev
    • Kontakt
    • Korte kurser | ITU Professional Courses
    • Se alle korte kurser
    • Nyhedsbrev
    • Kontakt
  • Forskning
    • Forskningsektioner
    • Data Science
    • Data, Systems and Robotics
    • Digital Business Innovation
    • Digitalization Democracy and Governance
    • Human-Computer Interaction and Design
    • Play Culture and AI
    • Software Engineering
    • Technologies in Practice
    • Theoretical Computer Science
    • Forskningscentre
    • Center for Digital Play
    • Center for Climate IT
    • Center for Computing Education Research
    • Center for Digital Velfærd
    • Forskningscenter for offentlig IT
    • Danish Institute for IT Program Management
    • Centre for Information Security and Trust
    • ITU Research Portal
    • Find forsker
    • Find forskning
    • Forskningsenheder
    • Forskningscentre
    • Forskningsektioner
    • Forskningsgrupper
    • Labs
    • Forskningsetik og -integritet
    • God forskningspraksis
    • Tekniske rapporter
    • Tekniske rapporter
    • Ph.d.-skole
    • Om Ph.d.-skolen
    • Ph.d.-kurser
    • Ph.d.-forsvar
    • Ph.d.-stillinger
    • Ph.d.-håndbog
    • Ph.d.-support
  • Erhvervssamarbejde
    • Samarbejde med Studerende
    • Projektsamarbejde
    • Projektmarked
    • Studiejob
    • Projektopslag
    • Job- og projektbank
    • Employer Branding
    • IT Match Making
    • Sådan ansætter du en ITU'er
    • Lav opslag i Jobbanken
    • Innovation og samarbejde
    • Læs mere om innovation og samarbejde
    • ErhvervsPhD
    • Ansæt en Erhvervs-p.hd
    • Maritime Hub
    • Innovation og iværksætteri
    • ITU Business Development
    • ITU NextGen
  • Om ITU
    • Om ITU
    • Presse
    • Stillinger
    • Kontakt
  • ENG
Studie: Kvindelige forskere er lige så produktive som mænd – men har kortere karrierer
ITU  /  Presse  /  Nyheder fra ITU  /  Studie: Kvindelige forskere er lige så produktive som mænd – men har kortere karrierer

Studie: Kvindelige forskere er lige så produktive som mænd – men har kortere karrierer

Et omfattende studie af 1,5 millioner forskeres karrierer viser, at kvinder og mænd i gennemsnit producerer lige mange videnskabelige artikler årligt, men at kvinderne forlader forskerkarrieren tidligere. ITU-forsker Roberta Sinatra, som er medforfatter til studiet, mener at beslutningstagere bør kigge nærmere på årsagerne til, at kvinderne forlader den akademiske verden.

Institut for DatalogiForskningdata sciencediversitetRoberta Sinatra

Skrevet 30. november 2020 08:31 af Vibeke Arildsen

Det er veldokumenteret, at kvindelige forskere i gennemsnit producerer færre videnskabelige artikler og opnår færre citationer i løbet af deres karrierer end deres mandlige kollegaer.

Læs studiet

‘Historical comparison of gender inequality in scientific careers across countries and disciplines’ af Junming Huang, Alexander J. Gates og Albert- László Barabási (Northeastern University), samt Roberta Sinatra (IT-Universitetet).

Studiet er publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America.

Nu giver et studie af mere end 1,5 millioner forskerkarrierer, der sluttede mellem 1955 og 2010, en kvantitativ kortlægning af kønsforskellene – og en simpel forklaring på dem.

Samme produktivitet, men kortere karrierer

Studiet viser, at kvinder og mænd er lige produktive, når man kontrollerer for karrierelængde. Kvinder producerede i gennemsnit 1,33 og mænd 1,32 videnskabelige artikler om året og havde sammenlignelig impact, i form af citationer.

Forklaringen på kvindernes samlet set lavere antal artikler og citationer skal først og fremmest findes i, at deres forskerkarrierer er kortere: i gennemsnit varede kvindernes publiceringskarriere 9,3 år, sammenlignet med 11 år for mændene.

Gender in Science
Se nogle af studiets væsentligste indsigter om kønsforskelle i den videnskabelige verden i ovenstående infografik.

Kigger man udelukkende på de danske tal, er kønsforskellene endnu mere udtalte. Her er kvindernes karrierelængde i gennemsnit 11,28 år og mændenes 14,51 år – hvilket altså giver de mandlige forskere 3 år mere til at producere videnskabelige artikler og akkumulere citationer. Også i Danmark er den årlige produktivitet sammenlignelig på tværs af kønnene med 1,37 artikler for mænd og 1,28 artikler for kvinder.

Det faktum, at kvinder og mænd inden for de samme felter har en sammenlignelig årlig produktivitet, giver os en forklaring på, hvad der er roden til kønsuligheden – nemlig at kvinderne forlader den akademiske verden tidligere end mændene.

Roberta Sinatra, lektor i Data Science på ITU

”Det faktum, at kvinder og mænd inden for de samme felter har en sammenlignelig årlig produktivitet, giver os en forklaring på, hvad der er roden til kønsuligheden – nemlig at kvinderne forlader den akademiske verden tidligere end mændene,” siger Roberta Sinatra, lektor i Data Science ved IT-Universitetet og medforfatter til studiet.

Dermed afliver studiet myten om, at kvinder er ’mindre gode’ forskere end mænd, eller at kvinders forpligtigelser i forhold til børn og hjem nedsætter deres produktivitet.

Et generelt billede af ulighed

Roberta Sinatra forsker i Data Science ved ITU's Institut for Datalogi.
Det nyskabende ved den enorme analyse af godt et århundredes forskerkarrierer inden for natur- og samfundsvidenskaben er ifølge Roberta Sinatra den kvantitative og systematiske tilgang til spørgsmålet om kønsulighed i videnskaben.

”Der har hidtil ikke været en god, talbaseret forståelse af, hvad der driver de enorme kvantitative forskelle i, hvordan mænds og kvinders forskerkarrierer udvikler sig. Hidtil har problematikken mest været undersøgt gennem kvalitative studier eller gennem mindre undersøgelser af afgrænsede grupper. Her har vi haft mulighed for at arbejde systematisk med et kæmpe datasæt med publikationer fra hele verden og en lang række discipliner, og med et stort tidsmæssigt spænd. Det er værdifuldt, fordi vi dermed får et generelt billede af, at kønsuligheden eksisterer alle steder, men i forskelligt omfang. Det innovative er, at vi kan opgøre ligheder og forskelle på tværs af discipliner, lande og over tid,” siger hun.

Mere fokus på årsagerne til frafald

Fordi der er tale om en generel problematik, bør beslutningstagere i den akademiske verden have mere fokus på at undersøge, hvorfor kvinderne falder fra, og på at lave initiativer for at fastholde dem, mener hun.

”Jeg mener bestemt, at man skal gøre noget. Større diversitet og inklusion betyder, at vi kan trække på flere ressourcer og mere talent,” siger Roberta Sinatra.

Hun understreger, at det er vigtigt ikke kun at have fokus på de yngste kvindelige forskere, ph.d.’erne. En af de vigtigste indsigter i studiet er nemlig, at kvinder på alle karriereniveauer har en større risiko for at droppe ud af forskerverdenen.

Hvert år forlader i gennemsnit 11% af kvinderne den akademiske verden, hvilket kun gælder 9 % af mændene. Denne forskel i frafaldet findes på alle karriereniveauer og er mest udtalt seks år efter karrierestart, hvor kvinder har 50% større sandsynlighed for at lægge forskningskarrieren på hylden end mændene. 

Forskellen i drop-ud raten viser, at der er faktorer, der gør en akademisk karriere mindre holdbar for kvinder. Derfor er det nødvendigt med vedvarende indsatser for at understøtte dem i hele karriereforløbet.


”Forskellen i drop-ud raten viser, at der er faktorer, der gør en akademisk karriere mindre holdbar for kvinder. Derfor er det nødvendigt med vedvarende indsatser for at understøtte dem i hele karriereforløbet,” siger Roberta Sinatra.

Strukturer forstærker ulighed

Roberta Sinatra mener også, at studiet giver anledning til at kigge på de strukturer, som kan være med til at forstærke kønsuligheden.

”Vi skal være meget forsigtige med, hvordan vi evaluerer performance og træffer beslutninger om forfremmelser. Her skal vi være opmærksomme på, at der eksisterer disse kønsbaserede forskelle, som ikke har noget at gøre med kvalitet, men som kan føre til ulighed i vurderingen af mænd og kvinder,” siger hun. 

Hun nævner det danske system med pp-point som et eksempel. Her bliver forskere blandt andet vurderet på, hvor mange videnskabelige artikler, de publicerer.

Vi risikerer at forstærke uligheden, fordi vi træffer beslutninger på basis af de allerede eksisterende uligheder, som ikke burde eksistere.


”Vi risikerer at forstærke uligheden, fordi vi træffer beslutninger på basis af de allerede eksisterende uligheder, som ikke burde eksistere. Hvis en kvinde systematisk publicerer færre papers, får hun færre point og går måske glip af en forfremmelse. Det kan føre til lavere motivation og måske til, at hun dropper den akademiske karriere,” siger hun.

Samme problematik gælder for eksempel i forhold til Google Scholar, en platform hvor videnskabsfolk opnår en rating på baggrund af parametre som antal artikler og citationer.

Pointen er, at vi risikerer at gå glip af den næste Marie Curie, fordi hun måske har publiceret færre artikler end Albert Einstein.


”Jo flere artikler, man publicerer, jo flere referencer og jo mere medieomtale får man. Men disse indikatorer siger ikke noget om kvalitet. Pointen er, at vi risikerer at gå glip af den næste Marie Curie, fordi hun måske har publiceret færre artikler end Albert Einstein,” siger Roberta Sinatra.

Roberta Sinatra har netop modtaget det prestigefulde Sapere Aude-legat fra Danmarks Frie Forskningsfond til projektet ’Mechanistic Models for Fair Science’. I dette projekt skal hun designe og udvikle matematiske modeller, der understøttet en fair sammenligning af forskere og forskning. Læs mere her.

Mere information

Roberta Sinatra, lektor, email rsin@itu.dk

Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk

Nyheder

"De vil ramme os på tilliden"

"De vil ramme os på tilliden"

6. maj 2025

Som en del af videnskabsfestivallen Forskningens Døgn havde IT-Universitetet og Dagbladet Information samlet en række eksperter for at tale om cyberkrig i Danmark, og hvor klar vi er til det. Minister for Samfundssikkerhed og Beredskab Torsten Schack Pedersen deltog også i samtalen.

Professorportræt: Nutan Limaye skubber til grænserne for beregningskompleksitet

Professorportræt: Nutan Limaye skubber til grænserne for beregningskompleksitet

1. maj 2025

Den 22. maj 2025 kl. 14:30 vil professor Nutan Limaye fra sektionen Theoretical Computer Science holde sin tiltrædelsesforelæsning i Auditorium 0 på IT-Universitetet i København. Forelæsningen har titlen: “My reflections on the last two decades and Complexity Theory”.

Professorportræt: Anna Vallgårda vil udfordre designet af omsorgsteknologi

Professorportræt: Anna Vallgårda vil udfordre designet af omsorgsteknologi

24. april 2025

Den 9. maj 2025 kl. 14.30 holder professor Anna Vallgårda sin tiltrædelsesforelæsning i Auditorium 0 på IT-Universitetet i København. Forelæsningen har titlen: ”Radical Redesign of Care Technologies”.

Er Danmark klar til cyberkrig?

Er Danmark klar til cyberkrig?

8. april 2025

En gruppe forskere fra IT-Universitetet i København undersøger, hvad Danmark kan lære af Ukraine i forhold til at forberede sig på cyberkrigsførelse. Cyberkrigsførelse påvirker ikke kun regeringer og virksomheder, men også civile, og forskerne spørger, hvad der skal gøre, hvis vi bliver angreb

Forskere vil lære matematikelever kritisk tænkning med data science

Forskere vil lære matematikelever kritisk tænkning med data science

31. marts 2025

I et nyt forskningsprojekt på IT-Universitetet og Københavns Universitet vil en gruppe forskere undersøge, hvordan data science kan blive en del af gymnasiets matematikundervisning for at give eleverne et bedre grundlag for kritisk tænkning og mulighed for at belyse og nuancere påstande de møder i deres hverdag.

Ny bog er en guide til succesfuld AI-implementering

Ny bog er en guide til succesfuld AI-implementering

28. marts 2025

Kunstig intelligens har stort potentiale i organisationer, men hvordan realiserer man det i praksis? Lektor og underviser på ITU’s Master i IT-ledelse, Carsten Lund Pedersen, er medforfatter til bogen ”Gunstig Intelligens,” der som den første af sin slags udstikker en kurs mod succes med AI-projekter i organisationen. Bogen kan forudbestilles nu.

ITU forsker sikrer bevilling til sikkerhedsoptimering af AI-systemer

ITU forsker sikrer bevilling til sikkerhedsoptimering af AI-systemer

19. marts 2025

Lektor Alessandro Bruni fra IT-Universitetet i København er i øjeblikket på Advanced Institute of Science and Technology i Japan, hvor han samarbejder med andre forskere om at udforske det matematiske fundament for verificering af maskinlæringssystemer. Projektet er støttet af Carlsbergfondet.

Professorportræt: Vasilis Galis fandt sin forskningsvej i Athens metro

Professorportræt: Vasilis Galis fandt sin forskningsvej i Athens metro

13. marts 2025

Den 28. marts 2025 kl. 14.30 holder professor Vasilis Galis fra sektionen Technologies in Practice sin tiltrædelsesforelæsning i Auditorium 0 på IT-Universitetet i København. Forelæsningen har titlen: ”Research against dead time”.

ITU-forsker undersøger valg i Grønland

ITU-forsker undersøger valg i Grønland

11. marts 2025

Den 11. marts 2025 er der valg til Inatsisartut (Grønlands parlament). I flere år har forskere fra ITU ledet af professor Carsten Schürmann og Center for Information Security and Trust undersøgt valg og muligheden for internetvalg i netop Grønland og valget i dag er ingen undtagelse.

DFF-støttet ITU-projekt skal udvikle teoretisk fundament for probabilistiske sessionstyper

DFF-støttet ITU-projekt skal udvikle teoretisk fundament for probabilistiske sessionstyper

6. marts 2025

Stigende teknologisk kompleksitet kræver en probabilitisk tilgang til kritisk vigtige it-systemer. Et nyt forskningsprojekt, anført af lektor på ITU Marco Carbone, vil skabe fundamentet for probabilistiske sessionstyper.

Urbane motorveje er barrierer for sociale forbindelser

Urbane motorveje er barrierer for sociale forbindelser

5. marts 2025

Forskere fra IT-Universitetet i København har bevist, at urbane motorveje begrænser sociale relationer i de 50 største byer i USA. Det er det første kvantitative studie af barriereeffekten af urbane motorveje i reduktionen af sociale relationer på tværs af nabolag.

Ny forskning skal finde effektive strategier til epidemiforebyggelse

Ny forskning skal finde effektive strategier til epidemiforebyggelse

26. februar 2025

Adjunkt på ITU Jonas Juul modtager Novo Nordisk Fondens Data Science Investigator-bevilling på knap 6,5 mio. kr. til et projekt, der bl.a. skal forbedre statistiske metoder til at forudsige smitteudbrud.

Within Limits – en kunstinstallation om beregningskraft og ressourcebegrænsning

Within Limits – en kunstinstallation om beregningskraft og ressourcebegrænsning

24. februar 2025

Den 7. marts inviterer kunstner Jacob Remin sammen med lektor James Maguire og postdoc Frauke Mennes fra Center for Klima-IT på ITU til åbningen af Within Limits – en kunstinstallation, der stiller spørgsmålstegn ved beregningskraft og ressourcegegrænsning.

ITU-studerende og -alumner vinder priser ved Copenhagen Gaming Week

ITU-studerende og -alumner vinder priser ved Copenhagen Gaming Week

21. februar 2025

ITU var repræsenteret med spil udviklet af både studerende og alumner fra universitetet ved Copenhagen Gaming Week og 'Spilprisen', som fandt sted i sidste uge. Studerende fra MSc Games vandt prisen for 'Best Student Game', mens alumner fra samme studieprogram vandt for 'Best Debut'.

Video: Kan kunst hjælpe os til at forstå AI?

Video: Kan kunst hjælpe os til at forstå AI?

13. februar 2025

Kunster og ekstern lektor på ITU, Mogens Jacobsen, arbejder med at lave digital kunst og bl.a. har skabt værker, der afslører iboende bias i de datasæt, som kunstig intelligens er trænet på.

Nyt forskningsprojekt vil finde mere inkluderende metoder til at udvikle algoritmer

Nyt forskningsprojekt vil finde mere inkluderende metoder til at udvikle algoritmer

10. februar 2025

Lektor Veronika Cheplygina har modtaget en ”Novo Nordisk Data Science Investigator”-bevilling på knap 11 mio. kr. Bevillingen kommer til at finansiere forskning i, hvordan mere inkluderende undervisnings- og forskningsmiljøer kan lede til bedre algoritmer for medicinsk billeddannelse.

Speciale om digital kløft i fængslerne vinder pris

Speciale om digital kløft i fængslerne vinder pris

31. januar 2025

Tre studerende fra ITU har vundet Institut for Menneskerettigheders Specialepris for deres speciale ”Fængslets digitale kløft”. I specialet undersøges det, hvordan den digitale kløft mellem indsatte i danske fængsler, og det omgivende samfund kan udbedres.

Ny forskning fra ITU analyserer angreb på store sprogmodeller

Ny forskning fra ITU analyserer angreb på store sprogmodeller

16. januar 2025

Hvad motiverer nogle til at manipulere med store sprogmodeller, og hvordan bærer de sig ad? I et nyt studie definerer forskere fra ITU såkaldt ”red teaming” af sprogmodeller for at øge sikkerheden i teknologien.

Jakob Grue Simonsen bliver ny prorektor på IT-Universitetet i København

Jakob Grue Simonsen bliver ny prorektor på IT-Universitetet i København

22. november 2024

Jakob Grue Simonsen, der kommer fra en stilling som institutleder på Datalogisk Institut, Københavns Universitet, har fokus på trivsel og samarbejde, når han tiltræder som prorektor på ITU d. 1.januar 2025.

Ny bog sætter fokus på digital stress på arbejdspladsen

Ny bog sætter fokus på digital stress på arbejdspladsen

21. november 2024

Interview: Tidligere ph.d.-studerende på IT-Universitetet, Raluca Stana, har sammen med sin daværende vejleder, lektor Hanne Westh Nicolajsen, skrevet en bog, som skal hjælpe virksomheder med at håndtere teknostress.

Kontakt os

Telefon
+45 7218 5000
E-mail
itu@itu.dk

Alle kontaktoplysninger

Tilgængelighedserklæring

Find os

IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S
Danmark
Find vej

Følg os

ITU Student /
Privatliv /
EAN-nr. 5798000417878/
CVR-nr. 29 05 77 53 /
P-nummer 1005162959

Denne side er udskrevet fra https://itu.dk/404