Forsker i ledelse: Kunstig intelligens ændrer alt og intet ved lederrollen
Generativ kunstig intelligens har åbnet for et utal af anvendelsesmuligheder for virksomheder i forskellige brancher. For at udnytte potentialet skal ledere forstå både teknologiens muligheder og begrænsninger. Lektor på IT-universitetet, Carsten Lund Pedersen, forklarer hvad der skal til for at skabe en succesfuld AI-transformation.
EfteruddannelseInstitut for Business ITUddannelsekunstig intelligensledelse
Skrevet 27. maj 2024 09:00 af Mai Valentine Kristensen
Siden lanceringen af ChatGPT i 2022 er interessen for kunstig intelligens eksploderet, og teknologien har fundet anvendelse overalt. Den udvikling forudsætter, at ledere forstår, hvordan de integrerer kunstig intelligens i deres organisation for effektivt at kunne navigere i fremtidens teknologiske landskab.
”Jeg plejer at sige, at kunstig intelligens ændrer alt og intet ved lederrollen,” siger Carsten Lund Pedersen, lektor på Institut for Business IT på ITU, hvor han forsker i forretningstransformation, digital transformation og AI-transformation i organisationer. Herudover underviser han i faget ’AI i organisationer’, som både er et enkeltfag og valgfag på masteruddannelsen i it-ledelse.
”Jeg siger generelt på kurset, at de traditionelle ledelsesopgaver bevares med AI, men måden, hvorpå man løser dem, kræver nye kompetencer. Teknologien har store gevinster, men ledere skal også forstå dens begrænsninger og risici for at kunne udnytte potentialet. Det er de kompetencer, som ledere skal have i dag,” siger Carsten Lund Pedersen.
Disse kompetencer forsøger Carsten Lund Pedersen, sammen med ekstern lektor Steffen Löfvall, at give de studerende gennem konkrete værktøjer, der kan hjælpe dem med at klarlægge, hvilke forretningsbehov kunstig intelligens kan løse og hvilke udfordringer, der er på vejen. Særligt to faktorer, understreger han, er essentielle for at sikre en succesfuld implementering: tværfaglig dialog og klare mål.
Virksomheder skal skynde sig langsomt
Selvom den hastige udvikling kan vække bekymring for, at virksomheder efterlades på perronen, hvis de ikke kommer i gang med det samme, anbefaler Carsten Lund Pedersen tværtimod en langsom, velovervejet tilgang frem for en forhastet integration.
”For at realisere teknologiens potentiale og undgå faldgruber er det vigtigt, at virksomheder sætter nogle klare mål og lægger en strategi for, hvor de vil hen, og hvordan ruten dertil skal se ud. Når man ved det, kan man begynde at se på, hvilke tilladelser det kræver, hvilke forhindringer der er, og hvor i organisationen kunstig intelligens er værdiskabende,” siger han.
En vigtig del af den proces er den grundlæggende forståelse for kunstig intelligens. Ledere behøver ikke være teknologieksperter, men de skal kunne stille de rigtige spørgsmål og forstå, hvordan teknologien kan påvirke og forbedre arbejdsprocesser, medarbejdernes motivation samt de etiske, juridiske og praktiske problemstillinger. Med andre ord skal ledere agere som informerede skeptikere, der både anerkender kunstig intelligens’ potentiale og er bevidste om dens begrænsninger og risici. Også selvom det betyder, at der går noget tid, før virksomheden kan høste gevinsten ved teknologien.
”Strategisk planlægning er afgørende for at overvinde de barrierer, der ofte hindrer AI-implementering. Mange organisationer behandler det som et sprint, men de skal mere betragte det som et maraton, der kræver omhyggelig planlægning og strategisk ressourceforvaltning,” siger Carsten Lund Pedersen.
Ledere skal skabe tværfaglig dialog
En stor del af den strategiske planlægning går ud på at sikre, at der er sammenhæng mellem virksomhedens behov og de teknologiske løsninger. Det betyder, at der ligger en stor ledelsesmæssig opgave i at skabe et fælles sprog mellem it og andre forretningsmæssige funktioner i virksomheden, så teknologien bliver en integreret del af organisationen.
”Mange tænker teknologien først, men først og fremmest skal man kigge efter et brugerbehov eller et forretningsbehov. Kunstig intelligens giver især værdi, når man kan skabe en naturlig dialog mellem it-afdelingen og resten af virksomheden, så de sammen kan definere et forretningsproblem som kan løses teknisk,” forklarer Carsten Lund Pedersen.
Mange organisationer og virksomheder har i dag tydeligt opdelte afdelinger, men på grund af kunstig intelligens’ brede anvendelsesmuligheder og implikationer for hele virksomheden, er det vigtigt at sikre tværfaglig dialog. Det kan være nødvendigt, at it og jura skal samarbejde om at sikre overensstemmelse mellem lovgivning og it-sikkerhed, at data fra forskellige afdelinger sammenkøres, eller at teknologien bruges til at løse helt lavpraktiske logistiske opgaver, som fx er tilfældet hos Molslinjen. Selskabet vandt i april 2024 en pris for deres AI-løsning, der hjælper med at fylde og laste færgen optimalt samt at sikre præcise prognoser og priser på hver enkelt afgang.
”Vi taler meget om AI, men vi skal mere tale om IA, intelligence augmentation, altså forlænget intelligens. Virksomheder skal spørge sig selv, hvordan de kan arbejde sammen med maskiner på en måde, der skaber værdi og hjælper os i vores hverdag på tværs af organisationen. Jeg kan give nogle rammer og en måde at tænke på gennem kurset, der muliggør, at organisationen kan nå dertil,” siger Carsten Lund Pedersen.
Han understreger, at kunstig intelligens dermed ikke længere er en mulighed for virksomheder, men nu en nødvendighed. Som direkte følge deraf bør ledere sikre, at teknologien er skrevet ind i virksomhedens fremtidige strategi.
”Lige nu er vi der, hvor kunstig intelligens er lige så god som mennesker til velafgrænset opgaver og endda på få områder bedre. Men vi er på tærsklen til, at teknologien i højere grad ligner menneskelig intelligens og kan udføre flere opgaver samtidig. Når vi rammer det niveau, så ændrer alt sig, fra måden vi driver forretning på til vores livsstil,” siger Carsten Lund Pedersen.